Koncerter i Blåvandshuk Fyr

Onsdag, juni 19, 2019

Fyrige tårnkoncerter i Blåvand er en succes

I en årrække har forskellige symfoniorkestre rundt i Danmark afholdt ombejlede og velbesøgte torsdagskoncerter i de store koncerthuse.

Den tradition har VisitWestDenmark med hjælp fra gavmilde sponsorer videreført og arrangerer nu en række attraktive koncerter i Blåvandshuk Fyr - Danmarks måske højeste koncerthus med 170 trin og 39 meter til toppen. 

 

Dygtige musikere står i kø

Fyrets trapperum udgør en helt særligt udfordrende lydkulisse med nye klangmuligheder og publikumsoplevelser, som mange professionelle musikere har ladet sig lokke af.

Derfor kan fyret efter sommerferien tilbyde seks intime koncerter af højeste kvalitet fra august til oktober.

De fire første musikalske oplevelser indgår som en del af Nationalpark Vadehavets store kulturevent Wadden Tide fra 31. august – 28. september. Billetkøb med link til bestilling vil undervejs blive offentliggjort på denne side.

 

VIGTIGT: Der er 60 pladser på trappetrinene, som alle sælges efter først til mølle-princippet. Ingen salg af billetter ved indgangen. 

 

PROGRAM

 

Lørdag den 31. august kl. 19.00 – 20.00: 

FÆLLESSANG I FYRET – KUNSTEN AT GLÆDES I KOR 
Koncert og fællessang med både nye og velkendte sange fra Vadehavets egen, vidunderlige sangskat af blandt andre Jens Rosendahl, H.A. Brorson og Oluf Ring.

Bandet består af en række af Danmarks bedste musikere: Signe Juhl (vokal & piano), Bo Møller (guitar), Niels Kvist (bas), Casper Mikkelsen (vokal & perkussion)

Billetpris: 100,00 kr. Køb billet her.

 

Torsdag den 12. september kl. 19.00 – 20.00:

WIELAND/JØRGENSEN DUO

Wieland/Jørgensen Duo består af Julie Wieland på sang og diverse instrumenter og Mads Jørgensen på elektrisk guitar, og Wieland/Jørgensen spiller både højskolesange, popmusik, og alt muligt derimellem.

I deres stemningsfyldte univers vil publikum opleve smukke klange og reallyde, som understøtter det lyriske, der omhandler havet, menneskene og naturen.

Billetpris: 100,00 kr. Køb billet her.


Torsdag den 19. september kl. 19.00 – 20.00:

HELIOS TRIO – EN HYLDEST TIL CARL NIELSEN

Helios Trio giver et friskt bud på, hvordan Carl Nielsens musik kan lyde i dag med et varieret og overraskende instrumentarium og med de kendte melodier iklædt helt nye akkorder. 

Undervejs i koncerten vil sangerinde Signe Juhl fortælle om Carl Nielsens liv i relation til musikken og teksterne. Helios Trio har derudover arrangeret udvalgte salmer til fælles sang - igen med et personligt bud på, hvordan nye akkorder og klange kan understøtte den kendte melodi og lyrik. 

Helios Trio består af:  Signe Juhl: Vokal, Melodika, Såbalje & Klaver Mads Jørgensen: Guitar, Banjo & Mundharpe (med mere) Niels Kvist: Elektrisk bas.

Billetpris: 100,00 kr. Køb billet her. 

 

Torsdag den 26. september kl. 19.00 – 20.00:

VIRELAI DUO

Publikum kommer til at opleve skønne fortolkninger af dragende folkeviser, smukke middelalder-ballader og fine dansemelodier. Virelai Duo optræder i middelaldertøj og spiller på spændende instrumenter.

Medvirkende: Mia Guldhammer: Sang, Claclas og Davul. Søren Hammerlund: Drejelire, Mandola, Nøgleharpe, Skalmeje og fløjter.

Billetpris: 100,00 kr. Køb billet her. 

 

Torsdag den 17. oktober kl. 19.00 – 20.00:

JAZZ I FYRET - SIGNE JUHL KVARTET

Den fantastiske sangerinde Signe Juhl og hendes faste band. Koncerten byder på swing, jazz og det, der ligner med musik, der vækker mindelser til bl.a. Nina Simone, Peggy Lee, Rickie Lee Jones og Joni Mitchell.

Medvirkende: Signe Juhl (vokal & piano), Bo Møller (guitar), Niels Kvist (bas), Casper Mikkelsen (Vokal).

Billetpris: 100,00 kr. Køb billet her.


Torsdag den 24. oktober kl. 19.00 - 20.00:

TRINE GADEBERG OG PIANIST

Danmarks mest alsidige kvindelige kunster gæster Blåvandshuk Fyr. 

Trine Gadeberg er en kvindelig entertainer med en sjælden grad af alsidighed. Det ene øjeblik bevæger hun folk med stor stemme og inderlige fortolkninger af musical-hits og pop-ballader, for det næste øjeblik at få publikum til at knække sammen af grin over hendes sjove betragtninger og anekdoter. Hun spiller på hele klaviaturet indenfor entertainment, og for at fuldende den musikalske alsidighed medbringer hun pianist i Blåvandshuk Fyr.

Til koncerten i Blåvandshuk Fyr kan publikum glæde sig til at høre Trine Gadeberg fortolke stemningsfulde sange som ”Amazing Grace” “You Raise Me Up”, “The Rose” og ”Time To Say Goodbye”.

Trine Gadeberg ligger ikke på den lade side: Foråret 2019 har hun været på Danmarksturné med ”Mød mig på Cassiopeia”, til sommer står hun på scenen i Hjørring Revyen, efteråret byder på turné med City Singler og fra midt november og december er hun kvindelig gæstestjerne i Linie 3´s Juleshow. Hele foråret 2020 står Trine Gadeberg igen på landets store scener i ABBA musicalen ”MAMMA MIA”. Således er Trine Gadeberg nok den kunstner i landet, der det næste års tid kommer til at stå på landets store scener flest gange. I Trine Gadebergs travle kalender bliver der imidlertid også tid til et besøg i ét af Danmarks mindste spillesteder: Blåvandshuk Fyr.

Billetpris: 200,00 kr. Køb billet her

 

Koncertarrangør er Anne Römer fra ProVarde / VisitWestDenmark.                                                                     

Anne opfordrer publikum til at medbringe varmt tøj til efterårskoncerterne samt en pude og drikkevand - og gør samtidig opmærksom på de meget begrænsede adgangsmuligheder for gangbesværede og kørestolsbrugere på grund af tårnets snævre indgang og de mange trin.

 

Forbehold for trykfejl og ret til ændringer forbeholdes.

 

Del denne side